Spring til indhold

Proteinbar

Proteinbarer er det praktiske, lette og smarte valg når man enten har for travlt, eller ikke har de fornødne remedier til at lave en proteinshake af proteinpulver. En god proteinbar kan også snildt anvendes, som alternativ, til at få stillet den søde tand da både smag, konsistens og indhold efterhånden er blevet så godt, at man kan tillade sig at benytte dem frit, uden det koster det helt store på hverken kalorie- eller morale kontoen.

Proteinbarer er ikke noget nyt fænomen, men det var velkendt, at de tidligste udgaver og forsøg på at skabe noget holdbart, attraktivt, velsmagende og funktionelt, var mere i omegnen af smagen af “rugbrød” eller noget tilsvarende, selvom der kunne stå “chokolade” på emballagen. Altså ikke nogen særligt velmodtaget eller udbredt størrelse. Men med tiden har man knækket koden, så smagen er kommet op på lige fod med rigtige slik- og chokoladeprodukter, uden man tynges ned af det samme indhold af sukker, fedt, kalorier og andet man måske gerne vil undgå. 

Der findes stadig barer som indeholder lidt mere af det hele, og de spiller jo også deres rolle. Men er man interesseret i noget, der egner sig en smule bedre til enten at opnå eller vedligeholde, en mere slank linie, så er mange producenter rykket over på en mere fornuftig bølge. Det er ikke længere en særhed at finde barer, der snildt er godt egnet i alle henseender, hvad end dine personlige mål så måtte være. 

Proteiner vil alle dage være én af de vigtigste ingredienser, hvis man gerne vil bygge og/eller vedligeholde muskelmasse (1), og det er derfor en vigtig detalje at proteinbaren du vælger, også lever op til de forventninger, der stilles. Ydermere kan et højere indtag af proteiner også medvirke til fedttab (2) (3). De fleste barer typisk indeholder i omegnen af 20g protein +/- og er derfor ganske fine at benytte som et ekstra proteintilskud. 

Praktikalitet er nok én af de vigtigste faktorer ved proteinbarer, for det er her de virkelig skinner igennem. En travl hverdag kan sætte sine spor, og det er ikke altid en mulighed, at man lige kan hive et måltid mad op ad hatten, eller at man har køkkenfaciliteter ved hånden. Selvom vi ikke anbefaler, at de skal erstatte et gedigent måltid, så er proteinbarer stadig et af de mest versatile alternativer, og en fin måde at både stille sult, proteinbehov og evt. den søde tand på. 

  1. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6566799/
    Carbone JW, Pasiakos SM. Dietary Protein and Muscle Mass: Translating Science to Application and Health Benefit. Nutrients. 2019;11(5):1136. Published 2019 May 22. doi:10.3390/nu11051136
  2. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4258944/
    Pesta DH, Samuel VT. A high-protein diet for reducing body fat: mechanisms and possible caveats. Nutr Metab (Lond). 2014;11(1):53. Published 2014 Nov 19. doi:10.1186/1743-7075-11-53
  3. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC524030/
    Westerterp KR. Diet induced thermogenesis. Nutr Metab (Lond). 2004;1(1):5. Published 2004 Aug 18. doi:10.1186/1743-7075-1-5