Spring til indhold
Er du klar, når gyms må åbne igen?

Er du klar, når gyms må åbne igen?

Jeg er typen som godt kan lide forandring! Nogle gange er det bare “nyt-nyt-nyt” fordi visse detaljer i mit liv kan gå hen og lide af “ligge-død” som f.eks. når jeg har kigget på de samme kamp-slidte sokker og/eller underhakkere som egentlig godt kunne have holdt længere, hvis jeg havde valgt ikke at købe dem fra Puma i Føtex (yeah, I know right!!). Eller bare når nye omgivelser, nye mennesker, nye horisonter, er hvad der skal til. Men egentlig kun når det kommer til valg af gym. På stort set alle andre punkter er jeg meget fasttømret i mine rutiner, mine “baser”, mit job og min tilværelse generelt. Ja nogle ville faktisk sige at det egentlig er lidt røvsygt, men hey, that’s just how I roll.

En måned inde i første lockdown tog jeg status og fandt ud af, at der var meget lidt der havde ændret sig, og heldigvis da for dét. Men så kom jeg til mit valg af gym, for en skønne dag måtte tingene åbne igen… Det var straks en lidt anden størrelse! Jeg er måske lidt mærkelig på den konto, men jeg kan godt blive en lille smule slidt i koderne, over at støde på de samme input og de samme maskiner, de samme vægte, det samme personale. Og alt sammen på et tidspunkt hvor jeg bør være pumped up og klar til at gi’ den fuldt skrald. Vi har sgu nok alle sammen prøvet at stå nede i det samme center, med de samme morgen/aften tosser, og i bedste fald får du den samme træning ud af det, dag ud og dag ind. Det er der nogle der trives ved, men jeg synes det ofte ender med at føles som at snakke med en pose fedt i et tomt handskerum…. -it ends up making very little sense!!


The Golden Years! 

Vi i BodyOutlet har selv drevet gym i sin tid (Templegym ude på Islands Brygge), og der var tider, hvor det hele føltes som én stor familie, hvilket naturligvis var noget, der virkelig var det hele værd. Det var en sjov tid, hvor der var plads til alle og hvor medlemmerne virkelig gik til stålet. Der var atleter, pensionister, unge mennesker, Les Mills entusiaster og alt derimellem. Det var de glade tosser, det var builderne, det var godtfolket fra nær og fjern og en stemning, der til forveksling kunne minde om en nordisk udgave af Gold’s Gym i Venice Beach. Jeg har meget høje tanker om det gamle gym, kan du nok høre, men det var det eneste "rigtige" af sin slags i sine velmagtsdage, der i den grad tiltrak nogle af de ypperste navne indenfor dansk fitness og bodybuilding. Der var en gejst og et engagement, som bare ikke ses i kæde-gyms og en “balls to the wall” attitude, som også har skabt adskillige danmarksmestre gennem tiden. Den slags gyms findes der en større håndfuld af rundt om i landet i dag, og jeg har også fået frekventeret et par af dem gennem tiden. Super fede steder, der dog aldrig er helt det samme som dengang. Men jeg er nok også lidt farvet af at have været med til drive sådan et geschæft. 


Når “udsløbsdatoen” rammer.

Efter vi lukkede ned for det gamle gym i 2015 og lagde fuld fokus på den svenske webshop, er det som om der har været en meget markant “udløbsdato” på de steder, jeg selv har valgt at træne. Jeg har så vendt tilbage til nogle af dem, over flere omgange, men jeg kan tydeligt mærke når energien og motivationen begynder at dale. Jeg har svært ved at sætte finger på hvad det, for når jeg lander et nyt sted vil begejstringen ingen ende tage, og jeg har fanget mig selv i at tulle rundt, ved min første træning i de nye omgivelser, og tænke ting som: “Uuuh, de har også den dér”, og “Årh ja mayn, fede håndvægte”, og “Goddammit, jeg ser HUGE ud i det spejl dér” samt en masse andre ligegyldige, interne pladder-kommentarer, der kun har til formål, at skulle bekræfte min tro på at have valgt rigtigt.



Da verden blev vendt på hovedet! 

Men så var det som om at verden lige slog en massiv bøvs i marts 2020 og alt blev vendt på hovedet, ad nu 2 omgange. Pludselig kunne man ikke længere gå ned og træne hvor man plejede. Der var nogle hårde bananer, der slugte en kamel eller to, og valgte at valfarte til Sveriges-land i tide og utide for at rive noget jern, men den galej blev lige en tand for “all-in” til mig. Og til sidst blev der også lukket ned for den løsning, og der blev skærpet gevaldigt med heftig kontrol fra Polisen.

Med lidt håb og lidt held bør det dog være muligt for de fleste, at komme tilbage i danske gyms engang i maj måned. Vi, der godt kan lide at rive jern, hoppe på et løbebånd, gå til holdtræning eller en helt fjerde aktivitet som finder sted i diverse gyms, står nu med længsel og venter, spændte som flitsbuer og klar til at rykke kadaveret midt over igen.


Der kulegraves! 

Større undersøgelser er blevet foretaget hvis formål var, at kigge nærmere på “prisen” - ikke målt nødvendigvis i kroner og ører, men den menneskelige pris det har kostet, både på alment plan, men også i at være taget helt ud af fitnessmiljøet på ubestemt tid, da anden lockdown gik i luften i december 2020. Det var godt nok nogle meget sørgelige (omend semi-forventede) statistikker det gav. Fitnessindustrien har også selv offentliggjort en nøje detaljeret rapport, der havde til formål at give et indblik i den potentielle smitterisiko (eller mangel på samme) ved fitnesscentres aktiviteter.

Små gyms såvel som store kæder er blevet hårdt ramt af alt dette, og for nyligt måtte DK's største kæde, Fitness World, melde underskud på 330 millioner kroner. REPEAT, en relativt ny kæde skabt af nogle meget passionerede mennesker, hvoraf jeg selv har haft fornøjelse at arbejde sammen med nogle af dem, måtte også melde rekonstruktion til Sø & Handelsretten grundet Covid, og det er endnu ikke blevet 100% afgjort, hvad der kommer til at ske. Det er dem man hører om, men hvad med alle de små privatejede gyms, som ikke har tunge aktører bag sig, og som har været presset lige siden marts måned sidste år. Nogle af dem kommer formentlig helskindet igennem, grundet nogle meget loyale medlemmer og en fælles gejst om at holde skuden flydende, men jeg kan slet ikke forestille mig hvor slemt, det må have været. Vi var ude af den branche 5 år inden verden ændrede sig, men bare tanken om at have været ramt sådan en krise... Ja, det gir sgu kuldegysninger, gør det!


Kreativitet og flødeboller!

Men med den nye verden vi alle har måtte acceptere, har der været stillet krav for at finde “noget at lave”, så man kan holde maskineriet kørende, når det kommer til det fysiske. Det har til gengæld også givet anledning til nogle kreative indslag, og jeg kan ikke lade være med at blive en smule begejstret og klappe lidt i mine små, fede (læs: flødeboller) hænder, når jeg ser billeder af folks hjemme-gyms og de smarte metoder, der er taget i brug! Alt fra hjemmelavet hejseudstyr, så triceps og ryggen kan få en tur, til støbte håndvægte med et jerngreb mellem 2 store cementblokke. Det er simpelt, og det virker!

Jeg selv har også trænet hjemme, mens alt har været lukket ned, og får nogle ganske effektive træninger gennemført, selvom det primært bliver at holde status quo. Dvs. ikke for fed, ikke for slank, men et sted i midten. Det er så også her, indtaget af flødeboller kommer lidt i vejen, bevares! Og så kan jeg godt mærke forskel på at være i et gym i 1½ times tid, fra jeg lander til jeg er ude af døren, til de knapt 30-45 minutter jeg får brugt om morgenen med unægteligt minimalt fokus på cardio. Der ER bare forskel for mig, for jeg spiser jo stadig, som fik jeg trænet i gym til dagligt…….. -og flødeboller…. 

Tilbage til det vi kender…. -ish?

Men hvad så når der en skønne dag bliver slået op for dørene igen, og vi alle må komme ned og svede lockdown sulet af os? Bliver det som før? Er der nye regler, vi skal tage stilling til? Og er vi i det hele taget klar til at vende tilbage? Jeg er evigt optimist (et godt stykke hen ad vejen), så jeg skal nok få det til at fungere. Det bliver med tests, der er max 72 timer gamle, og dét i sig i sig selv giver også nogle udfordringer, men det er hvad det er. Der er nok nogle, som ikke kommer op på den hest igen lige foreløbig, og måske endda aldrig gør det. Folk, som inden lockdown, endelig havde fået forvildet sig ud i konceptet om bedre livsstil, og som har måtte se drømmene og motivationen blive skyllet ud i den store Ifö-kumme der er, “livets uransagelige veje”. 

Mit personlige håb er at ingen, eller så få som muligt, ender med at blive tabt, og selvom gyms har været lukkede, at folk er landet i gangbare alternativer. Måske vi en skønne dag er tilbage i noget, der minder om fitness i “the before times” med sikkerhed og velvære i fokus. 

Og så må maj godt snart rulle ind, for jeg har lige kigget på mit ur… “It’s gainz o’clock, baby”...





  1. https://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/rejsevejledninger/sverige/

  2. https://www.berlingske.dk/danmark/eksperter-kulegraver-danskeres-sundhed-efter-coronanedlukning?referrer=RSS&fbclid=IwAR103S1G_WVf4Tcqcwco2UQ38FZfvMHpM25pxESZ_ira4Fb7x2-2-ADIeGg
Næste artikel 90’er nostalgi og skjult inspiration!

Skriv en kommentar

Kommentarer skal godkendes før de bliver vist

* Skal udfyldes

----------- ----------