Spring til indhold
90’er nostalgi og skjult inspiration!

90’er nostalgi og skjult inspiration!

Hvis du er født sen 70’ere, tidligt 80’ere, og havde adgang til en nogenlunde TV pakke, der også inkluderede TV3, tilbage i de tidlige 90’ere, kan du måske også huske det amerikanske infomercial program, der var Amazing Discoveries.. 

Det var suuuuuper-cheezy og mere plat end den platteste plat-ugle, og solgte et hav af ubrugeligt, ligegyldigt pladder, som går i stykker efter en halv times brug, eller på anden vis ender med at finde plads i et skab, under sengen, på loftet eller - nok mest passende - i skraldespanden til sidst.. Sådan var det dengang, og sådan er det sikkert stadig i dag, langt henad vejen, med TV-shopping. Min mor købte engang sådan en komplet værdiløs ab-trainer dims, som teknisk bare var et plastsæde i blå med tre huller skåret ud i hver side, så det “lignede” at man havde mulighed for at træne med tre forskellige intensiteter…. Spoiler-alert, du fik BJÆLDE ud af at gynge rundt på gulvet med det monstrum og intensiteten lå udelukkende i at skulle rejse sig op igen, efter at have padlet rundt i sit eget fedt dernede, som en skildpadde der er vendt på ryggen og nu er hjælpeløs, alle lemmer flagrende ud til verdenshjørnerne! Den blev sjovt nok ikke brugt mere end et par gange.

For nyligt kom jeg i tanke om ét af de programmer, og et meget specifikt navn.. Tony Little.. En 90’er fitness-dude med hestehale og en passion og salgs-gen som bare ikke ses særligt tit! Det fik mig til at gå på YouTube, vores almægtige uudtømmelige kilde af “hov, jeg skulle da have lavet noget helt andet, men endte med at falde ned i et rabbit-hole” som man nu engang gør af og til. Og ganske rigtigt.. Der var han i al sin 90’er glorie, komplet med fesne gæster med crepet hår, store plastik-øreringe og pastelfarver alle steder… Ak ja, det var tider! 

YouTube underholdning galore! 

Jeg var nysgerrig, og min initielle tanke var at ham Mr. Little da måtte være super irelevant og håbløst bagud i sin måde at anskue sådan et forløb på, for ALT handlede om folk der gerne ville tabe sig, og generelt få en pænere krop. Noget vi vist alle sammen har stiftet bekendtskab til mindst en enkelt gang. Mine forbehold var naturligvis baseret på det faktum at 90’erne var et top forvirret årti, når det kom til fitness og sundhed. Madpyramiden var stadig “a thing”, i nogle kredse mente man ikke at sukker var fedende medmindre man også indtog fedt sammen med det (say what now?) og en masse andet forfærdeligt sludder som virker så stupidt, set med moderne briller. Så jeg lænede mig tilbage og varmede langsomt min nakke op til en gedigen omgang hovedrysten, som jeg var sikker på nok skulle indtræffe ret hurtigt, specielt da værten og Tony kastede sig ud i at demonstrere maskiner der IKKE virker. Måske du selv har stiftet kendskab med "love-handle massage apparatet":

Men jo mere jeg sad og lyttede til Little, jo mere sad føromtalte nakke fast, i sine ellers forudsagte sidemæssige udsvingninger.. Jeg opdagede, til min store forbløffelse, at de bevægelser blev mere i den “nikkende” retning… “What sorcery is this?” tænkte jeg, for meget af det manden, i den grumsede video på min skærm sagde, gav rent faktisk mening. Jo jo, bevares, så var der da nogle steder hvor man godt kunne se 90’er mentaliteten skinne igennem og det er stadig en lidt ældre version af hvad vi i dag ville betegne som "sund fornuft", og når hans klienter havde deres små vignetter af “se hvad Tony’s program har gjort for mig” var der både skuespil på porno niveau, gudsjammerlig og spraglet påklædning og frisurer komplet med mullets (business in the front, party in the back - det er bestemt et kig på Google værd), føromtalte crep, permanenter og andre efterladenskaber fra en dekade vi nok alle gerne vil glemme, når det kommer til mode - eller mangel på samme. Gyseligt, men underholdende! 

Tony Little prædiker! 

Jeg husker Tony Little, fordi han var med til at skabe en stemning i mig. En stemning om at komme i form og ændre min krop. Og hvor meget det end var gået i glemmebogen, har han nok spillet en større rolle i mit valg af karriere og fitness-entusiasme end jeg tidligere har givet ham credit for. Når man lytter til ham bliver man straks fanget af hans måde at formulere sig på, og selvom han minder mest af alt om en langhåret, pumpet chi-hua-hua, så er hans energi og gå-på-mod ganske enkelt fortræffeligt! Sikken et overskud! 

En anden ting der slog mig, var hans urokkelig afstandstagen fra alskens slags Nupo-lignende løsninger, piller der lover mere end de kan holde og andre måder at springe over hvor gærdet er lavest. Og nu sidder der sikkert flere derude og tænker “Jamen hør, hov! Er det ikke sådan noget du sælger på din egen webshop?” og svaret dertil er et rungende “NEJ!”. Ingen hurtige løsninger, ingen erstatning for hverken indsats, vilje, disciplin eller mad. Det kaldes kosttilskud af en årsag, og der findes ikke noget mirakelpulver der kan løse alle de udfordringer der er forbundet, med ønsket om en bedre krop, hvordan man så end definerer sin egen version af “bedre”. Du kan skubbe resultaterne i den rigtige retning med de rette produkter, du kan øge dine chancer for at opnå dét du vil med de rette produkter, men du kommer ingen vegne hvis du er af den overbevisning, at det eneste der holder dig fra at ramme målet, er ét eller andet pulver eller en pille. Altså at der så stadig dengang var snak om punktforbrænding, tja tjo, det var vel 90'erne, og det fremgår også af covers til han træningsvideoer. Verden er blevet klogere siden da. 

Inspiration kan komme når som helst! 

For mig handlede det dengang om at få større muskler, for jeg så jo actionfilm med Arnold og Sly, så de helt tidlige spadestik til min nuværende Adonis…...-ish lignende fysik (læs: flødeboller er godt) blev allerede taget dengang. Det hjalp så nok ikke så meget, at mine utallige seancer foran TV’et i eftermiddagstimerne i selskab med Tony, var akkompagneret med chokoladepålæg, spist direkte fra pakken og/eller Digestive kiks, spist direkte fra rullen - om man vil. Og der var MANGE af dem, for TV Shop var svært glade for at sende de samme programmer igen og igen. Men sagen er, at Tony Little og hans usædvanligt smittende humør, var en tidlig pionér for mig, set i lyset af hvordan man så på fitness, træning og at skabe resultater med kroppen i det Herrens år, 1993. Det var lang tid før den nuværende fitness-bølge for alvor rullede ind over Danmark, og stadig nogle år forinden jeg selv greb mit proverbiale surfboard, og hoppede med på den bølge. Også selvom Digestive kiksene og chokolade pålægget var lidt af et paradoks.

Konklusioner både kan, og skal drages! 

Hvorom alt er så havde han pointer om, at såfremt man ikke sørger for at holde sin muskelmasse vedlige, mens man er i gang med at ændre sine daglige vaner for at smide fedt, så ender man sgu nok til sidst med at smide det forkerte (musklerne) og bare blive en version af hvad man populært kalder for “tynd-fed”, og hvor har manden dog ret. De tider hvor styrketræning kun var for de initierede og for mænd med mindreværdskomplekser og megareksi (den tager vi en anden gang, kære læser) er ovre og i dag er fitness i alle sine former noget for alle mennesker - i alle former. Stor form, lille form, tyk form, tynd form, kageform (see what I did there?), alle er velkomne og alle kan skabe resultater. Og det var i bund og grund hvad hans budskab handlede om. Man skal ikke lade sig narre af bullshit og det er lige meget om det kommer i form af diverse dameblade, der skriver om “Nougat-kuren, sådan taber du 10kg på en uge”, og så på næste side, en lang og sørgelig artikel om en stakkels kvinde hvis overforbrug af Nutella ledte til diabetes og et behov for at skifte garderoben til et større nummer, gennemsnitligt 2 gange om året for at kunne passe tøjet. I dag ved vi at det sagtens kan lade sig gøre at spise hvad man vil, hvis man holder øje med kalorierne og tænker sig lidt om, meeeeen at en diæt ligefrem skulle være baseret på ting som Nutella, er måske nok lidt overkill.
Ligeså med produkter der lover, at du tager 10kg ren muskelmasse på, på mindre end en måned heller ikke er kosher! Eller pulver der pr. automatik gør at du står som en marmorstatue på Thorvaldsens, godt nok super bleg, men bygget som græske guder.

Brug den sunde fornuft.

Når nu du har læst denne blog kan det snildt være at du tænker “jeg tror jeg vil følge både Tony Little og Bo’s råd nu, og se om ikke jeg også kan gøre en forskel for mig selv og min krop”, og i så fald synes jeg du har taget et rigtig vigtigt skridt. En klogere mand end jeg selv sagde engang til mig, at når nu vi skal “bo” i den her kødraket vi kalder en krop resten af vores liv, hvorfor så ikke bo i luksus?! Det hverken kan eller vil jeg modargumentere, for det er nemlig et ret fornuftigt synspunkt, set fra min stol. Om det så handler om at have en funktionel og velfungerende krop, til du bliver langt op i 80’erne eller hvor gammel du nu end har planer om at blive, eller om det er fordi den kommende sommer, skal være den sommer hvor det er DIG alle pigerne/drengene vender sig om og kigger efter på stranden, jamen Halleluja, så lad os da give los, fyrbøder!! Det sværeste skridt er det første, men når først du har taget det, så kan resten bare komme an! ;-)

Næste artikel Sure opstød og ubehag kan gøre det til en kamp at spise!

Skriv en kommentar

Kommentarer skal godkendes før de bliver vist

* Skal udfyldes